locus lab tilbyder troværdig og erfaren sparring indenfor indretning, design og arkitektur. Tegnestuen blev etableret i 2007 og drives af Hilda Arnadottir Clausen og Merete Pilgaard Breaa. Vi har hver især en bred erfaring med indretning fra både små og store projekter i ind- og udland.
locus lab kan levere alle typer løsninger – både helhedsløsninger og løsninger til de enkelte faser i et byggeprojekt. En helhedsløsning dækker alt fra første idé, designoplæg, myndighedsbehandling, projektering over indhentning af tilbud, igangsætning og byggestyring til afslutningen af det færdige projekt.
locus lab arbejder tæt sammen med andre faggrupper – fra ingeniører og bygningskonstruktører over entreprenører til kunstrådgivere i både større og mindre bygge- og indretningsprojekter.
”For os er ingen opgave for stor eller for lille. Det er kundens særlige behov, krav til funktionalitet og ønske om indhold, der hver gang gør projektløsningen til en ny og spændende udfordring for os.”
”Godt design og god arkitektur opstår i samspil mellem kunden og os. Det må gerne ende med et stærkt kunstnerisk udtryk, men brugen af stedet og menneskene bag vil altid være vores fokus.”